Regeringen hidkalder sine bedste heksedoktorer til at få trepartsforhandlinger tilbage på sporet (foto: Jesse-lee Lang/Photoxpress)

Regeringen hidkalder sine heksedoktorer til at få trepartsforhandlinger tilbage på sporet

Efter det dramatiske sammenbrud på trepartsforhandlingerne er regeringen presset som aldrig før. Og de seneste meningsmålinger gør ikke sagerne meget bedre. Derfor har trekløveret Helle, Margrethe & Villy indkaldt deres mest erfarne heksedoktorer. Spindoktorerne er smidt i skammekrogen og i havnen.

Der blæser nye vinde over Christiansborg efter sammenbruddet blev en realitet. Som en direkte konsekvens af fiaskoen, har regeringen valgt at tage anderledes midler i brug. De har indkaldt deres bedste og mest erfarne heksedoktorer, som skal “hjælpe forhandlingerne i gang igen”. Det forlyder også, at der er kommet en række særlige konsulenter fra Azkaban.

Metal ruster sig til kamp

Formanden for Dansk Metal, Thorkild E. Jensen, har ikke tænkt sig at lade sig skræmme: “Vi stikker ikke under for hverken bollemælk eller heksekunster! Det her gælder vores medlemmers velfærd, så vi har taget vores forholdsregler. Hvad disse forholdsregler består af, ønsker han ikke at udtale sig om til Tidens Nyheder. Han konstaterer blot, at Metal før har kæmpet og er klar.

Oppositionen er gået i flyverskjul

Ib Hansen, bekymret formand for Liberal Ungdom på Lolland (foto: Denis Babenko/Photoxpress)

Ib Hansen, bekymret formand for Liberal Ungdom på Lolland

Da Tidens Nyheder ville høre oppositionens holdning til denne heftige optrapning, var det nærmest umuligt at finde et eneste medlem fra oppositionen, som ønskede at udtale sig.

På Lolland fandt vi dog Ib Hansen, som er lokalformand for Liberal Ungdom. Mod løfte om anonymitet indvilligede Ib i at stille op til et interview på en markvej. Han udtaler: “Med den slags metoder gå Danmark hårde tider i møde. Vi er bange for, hvad regeringen kan finde på at bruge deres heksedoktorer og specialkonsulenter fra Azkaban til. Derfor har vi valgt at afvente, hvad der sker.” Hele interviewet varer mindre end fem minutter, for er den maksimale tid, som Ib ønskede at tale med os.

Her på Tidens Nyheder er vi spændte på, hvad denne optrapning vil betyde for nationen. Hvis du har kendskab til detaljer om udviklingen, så læg et anonymt tip under indlægget.

 

Subscribe to our mailing list

* indicates required E-mail * Navn

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*