3F og Krifa slår sig sammen til EN fagforening

3f krifa fusionerer til 3k ny 3F og Krifa slår sig sammen til EN fagforening

3F og Krifa slår sig sammen til en fagforening – fornuftsægteskab siger deres formænd

Krifa og 3F har taget konsekvensen af deres mange kontroverser og har indgået et fornuftsægteskab. De to fagforeninger vil fremover hedde 3K. Det er hårdknuden i Vejle hos Restaurant Vejlegården, som blev den udløsende faktor. Stridsøksen begraves og et fornuftsægteskab er en realitet.

Der er sagt mange knubbede ord i konflikterne mellem 3F og Krifa. Så tit og så ofte at man skulle tro at de aldrig ville kunne være i samme stue. Bag facaden har topforhandlere hos 3F og Krifa forhandlet om mulighederne for at slå de to fagforeninger sammen og derved stå endnu stærkere. Fra 1. august ophører 3F og Krifa med at eksistere. De vil fremover hedde 3K.

Fornuftsægteskab

Da Tidens Nyheder kom på sporet af denne banebrydende nyhed, tog vi naturligvis straks kontakt med såvel 3Fs formand Poul Erik Skov Kristensen og Krifas formand Søren Fibiger Olesen. Vi fandt dem begge på Vejlegården, hvor de først benægtede enhver snak om fusion. Det varede dog ikke længe før de erkendte, at det var korrekt. De var begge enige om, at de egentlig ikke var voldsomt begejstrede for hinanden, men at der var tale om et fornuftsægteskab, hvor medlemmerne ville vinde.

3K – Danmarks største fagforening

Ved at samle 3F og Krifa i 3K, bliver de nu til Danmarks suverænt største fagforbund med næsten en halv million medlemmer. Det svarer til, at hver sjette dansker på arbejdsmarkedet er i 3K.

Navnet 3K er kommet som en fusion af de to fagforbunds tidligere navne. Det er ikke endnu fastlagt, hvad de tre K’er skal stå for. Rygtet vil vide, at der bliver udskrevet en konkurrence til at finde det bedste navn. Her på Tidens Nyheder vil vi gerne skyde konkurrencen i gang. Derfor beder vi dig, kære læser, om at komme med dit positive bud på, hvad K’erne står for. Skriv dit bud i en kommentar under dette indlæg.

Afklaring på Vejlegården

staegt flaesk med persillesovs udloeser fusion 3f krifa 3F og Krifa slår sig sammen til EN fagforening

Stegt flæsk med persillesovs udløser fusion af Krifa og 3F

Hvad dette betyder for situationen på Restaurant Vejlegården i Vejle er endnu ikke afklaret. Ingen af de to formænd vil komme med et endeligt bud. Amin Skov håber dog, at denne nye udvikling kan give noget ro på, så han kan fokusere på at servere stegt flæsk med persillesovs.

Fremtiden for 3K

Det er endnu ikke afklaret, hvem der skal være formand for Danmarks største fagforening. Ubekræftede forlydender beretter, at man overvejer en person udefra. Flere af vores kilder peger på Bubber, som vil noget andet med sit liv end TV.

Vi har talt med flere medlemmer af både 3F og Krifa. Langt de fleste byder den nye super-fagforening velkommen.