IC4-toget skulle have kørt her mellem Esbjerg og Århus, men nåede aldrig så langt (foto: Tomasz Parys/Photoxpress)

IC4-toget skulle have kørt her mellem Esbjerg og Århus, men nåede aldrig så langt

Hvad de færreste danskere havde troet muligt: IC4-togene virker stadig ikke. Der var ellers stor tiltro til, at de seneste års forsinkelser, udskydelser og tekniske tests ville have dæmmet op for denne situation.

Den seneste tekniske fejl betragtes af DSB som et lille bitte bump på sporene mod fejlfri kørsel med IC4-togene. Pressechef hos DSB, Jakob Høyer, glæder sig dog over, at det ikke er den samme fejl som sidst. Denne gang var det ikke bremserne, men det display, som skulle vise, om der var fejl på systemet, den var gal med.

Vi tror på IC4

Jakob Høyer fortsætter: “Vi har stadig stor tiltro til, at IC4 bliver sat succesfuldt ind på det danske banenet. Vi skal nok overvinde de små forhindringer, så IC4-togene kan køre nogle år – inden vi bestiller IC5-tog hos AnsaldoBreda. Togene er allerede på tegnebrættet. Men det er fremtidsmusik.”

Pendlerne raser

Pendlere trætte af at vente på DSB og IC4 (foto: anna karwowska/Photoxpress)

Pendlere er trætte af at vente på DSB og IC4. Vi får så mange liggesår, at det gør ondt!

Hos Pendlerforeningen er der ikke samme tiltro og optimisme. Formand for Pendlerforeningen, Lasse Steen Jeppesen, man en ansigtskulør, som matcher de tog, som DSB tidligere kørte med i Danmark.

Ifølge Lasse Steen Jeppesen kunne DSB med fordel investere i nogle trolleys, så vi selv kunne køre. Det virker både bedre og hurtigere end IC4. “Vi er bare så trætte af at vente! Vi får jo liggesår!” siger han.

Alt skulle være i orden

Det var en godkendelse fra Banestyrelsen, som gav et IC4-tog tilladelse til at genoptage driften. De havde fundet toget fejlfrit.

Desværre viste det sig ikke at holde stik. Leif Funch, kontorchef ved Trafikstyrelsen, som tidligere udtalte til epn.dk, at: “der har ikke været problemer med selve togene, at der var ting, som kunne forbedres, og det er de så blevet.” holder fast i, at togene var i orden da Banestyrelsen test var gennemført. “Folk må altså lige tage den lidt med ro! Det er jo avanceret teknik vi har med at gøre her!” slutter Leif Funch.

Han forventer, at togene i bedste fald vil komme tilbage på sporene igen på et tidspunkt.

Subscribe to our mailing list

* indicates required E-mail * Navn

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*