studerende kan vinke farvel til su SU afskaffes fra 2014

Studerende kan snart vinke farvel til SU. Halveres i 2013 og bortfalder i 2014

Fra 2014 er det slut med SU til studerende i Danmark. Fra januar 2013 bliver taksterne halveret. Pengene vil i stedet blive brugt til at forbedre de danske uddannelser. 

Hos de uddannelsessøgende har beskeden om halvering og afskaffelse af SU fået en blandet modtagelse.

SU-penge skal bruges til bedre uddannelser

Der bruges i Danmark mere end 8 mia. kroner årligt på SU. Det svarer til næsten en tredjedel af de samlede udgifter til uddannelse. Regeringen vil nu omfordele midlerne, så der bruges flere midler på bedre uddannelser. Klassekvotienter skal ned, uddannelsernes indhold og lokaler skal forbedres, så Danmark igen kan tilbyde de bedste uddannelser.

Ifølge undervisningsminister Christine Antorini fra SF er det, hvad de studerende har tryglet politikerne om i årevis. Med den kommende rokering vil de få deres ønsker om bedre uddannelsesinstitutioner opfyldt.

Godt gået!

Fra de borgerlige og liberale partier og ungdomsbevægelser lyder der udelukkende lovord til den kommende ændring. En ændring, som de også har lagt stemmer til. Det fælles mantra er, at staten ikke skal udbetale penge til folk, som gerne vil have uddannelse. Det er deres egen sag.

Selv hos de borgerlige/liberale ungdomspolitikere er holdningen positiv. Også selv om mange bliver direkte berørt af ændringen. En del taler dog om, at de så nok bliver nødt til at realisere en del af deres aktieportefølje for bedre at kunne komme gennem studierne.

Enhedslisten raser

Hos Enhedslisten er man dybt utilfredse med ændringen af udbetaling af SU. Ifølge Enhedslistens uddannelsesordfører Rosa Lund “vil dette seneste mørkeblå tiltag fra den pseudo-røde regering blot øge klasseforskellene i Danmark. De unge kan jo ikke bare gå ud og finde et job, for dem har regeringen jo heller ikke formået at skaffe. Det vil derfor kun være folk, som er født med en sølvske i munden, som har råd til at uddanne sig!!”

Undervisningsministeriet forventer at skulle ansætte en del personer til at håndtere den telefonstorm, som forventes at bryde ud. Samtidig skal der vurderes, hvordan denne store omrokering af midler anvendes bedst.

This article has 3 kommentarer

  1. Har i nogen kilde på det?

    I er trods alt den eneste nyhedside i HELE dk til at bringe sådan en stor nyhed.

    Ikke særlig troværdigt.

    Ps.
    Håber i tar’ fejl! :)

  2. Læs artiklen igen og sig mig om du ikke kan se usandheden skinne ud af den haha. Desuden er TN slogan “Tænk hvis det var sandt” det her er altså ikke FAKTA men noget der skal skabe debat. Lad os håbe det aldrig bliver sandt.

  3. Jeg kender til den nye måde unge studerende kommer til at få penge hver måned.

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Connect with Facebook

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>