Kongeskibet Dannebrog solgt til kinesisk it-milliardær (foto: Erik Christensen)

Kongeskibet Dannebrog tager på afskeds-sommertogt i 2013 (foto: Erik Christensen)

Kongeskibet Dannebrog, som har været i den danske kongefamilies eje siden 1931, er blevet solgt til den kinesiske it-milliardær Tung Peng Pung for et ukendt millionbeløb. Dermed slutter en epoke og elsket tradition.

De hårde økonomiske vinde har også ramt kongehuset, som har måttet finde besparelser for at få det hele til at løbe rundt. Det var da også med tungt hjerte, at Dronning Margrethe valgte at sige farvel til Dannebrog, som havde bragt hende så mange oplevelser.

Kongehuset skal spare

Salget af kongeskibet Dannebrog bunder i, at kongehuset over de næste 10 år skal spare et meget stort millionbeløb, idet reducerede apanager og øget brugerbetaling gør stadig større indhug i rådighedsbeløbet.

Provenuet for salget af Dannebrog tilfalder kongefamilien. I følge Tidens Nyheders kilder vil kongefamilien derved spare mere end 30 millioner kroner årligt på driftsomkostninger til Dannebrog, hvilket vil give mere luft i den daglige økonomi.

Sommertogtet 2013 fuldføres

Som en del af aftalen har Dronningen og den øvrige kongefamilie fået lov til at benytte kongeskibet til sommertogtet 2013. Derved vil de allerede planlagte aktiviteter kunne fuldføres – til glæde for de besøgte byer og kongefamilien.

Sidste stop på sommertogt 2013 er i Stege på Møn, hvor Borgmester Kaj Knudsen er ked af, at Dannebrog forsvinder fra de danske farvande. I den forbindelse udtaler han:”Det er en flot tradition, som nu må lade livet. Her i Stege vil vi give Kongefamilien og kongeskibet Dannebrog en mindeværdig afsked.”

Dannebrog sejles til Monaco

Når Dannebrog i starten af september er færdig med sommertogtet, går turen til Monaco, hvor den danske besætning afmønstrer og bliver hjemsendt til andre opgaver. Herefter vil skibet formelt blive overdraget til den kinesiske it-milliardær Tung Peng Pungs varetægt. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra denne om hans planer med Dannebrog.

Hoffet har ikke ønsket at kommentere salget eller hvordan sommertogtet fremover skal foregå.

Subscribe to our mailing list

* indicates required E-mail * Navn

This article has 15 kommentarer

  1. Det kan i da ikke mene. ;-(.
    At sælge dansk historie.

  2. Det kan de ski da ikke gøre, sælg dog den vingård i Frankrig, der er jo ikke nogen der drikker det sprøjt.

  3. Det kan da ikke være rigtigt at sælge Kongeskibet, der må da kunne finde andre besparelser det er da en rigtig trist beslutning for alle som har fulgt Kongeskibet igennem mange år

  4. Mon ikke det er en aprilsnar. Købers navn: ”
    Tung penge pung “.

  5. Det er helt sikkert en aprilsnar, eftersom det ikke er kongehuset som ejer kongeskibet, men det danske forsvar som ejer skibet, det er blot stillet til rådighed for den kongelige familie….

  6. Yacht nr 1……….. forsvarets ejendom.. men det er da en fed joke især navnet på ‘køberen’…

  7. Solgt til milliardæren Tung Peng Pung ???? Tung penge pung ? Jeg tror det er gas 😉

  8. Det er ikke en aprilsnar eller noget andet forsvaret har tilbudt Kongehuset at overtage (købe) skibet men Hennes Maristedt Dronning Magrethe har afstået tilbuddet da kongehuset ikke mente det var rentabel at overtage den og forsvaret har fået pålagt at finde penge ved salg og besparelser da krigen i Afghanistan har kostet mere en beregnet og endvidere skal forsvaret finde penge til nye fly og endvidere har forsvaret fået pålagt altid at ligge inde med en reserve på 1,5 milliard kroner så som alle almindelige borger skal betale trækkes i diverse udbetalinger osv for at Den danske regering kan spille krigsliderlige hersker bliver Konge skibet ofret sørgelig men sandt man kan sige de eneste der ikke bliver berørt er politikerne på borgen de bliver kompenseret for hvad de kommer til at betale mere i diverse ydelser de har pålagt alle andre Dansker de eneste som har stemt i mod er Enhedslisten så nu ved i det Kongeskibet er solgt af Forsvaret for at kunne købe fly gå i krig og for at have en reserve på 1,5 milliard stående

  9. Dennis Andersen

    Det er simpelthen det værste jeg har hørt, jeg håber virkelig, at det er en dårlig joke.

  10. Havde det været rigtig så havde det nok været i både nyhederne, E.B Danmarks mest anti Royale avis og alle slags sladderblade landet over! Så ro på!

  11. Det kan kun være en and, vores stolthed stå da vil ikke forfald …..

  12. Det må simpelt hen være løgn, jeg havde nær fået et sjok. Man kan sgu da ikke sælge Dannebrog og så til en Kineser. Det er fuldkommen hyklerisk, her sad jeg netop og gædede mig over nogle billeder af vores store stolthed. Nej altså sådan nogle vittigheder må I holde jer fra. Hvis Mærsk havde været I live ville sådan noget ikke ske, Han ville I værste fald sætte skibet I tørdok og gøre det til museum. Nej jeg tror ikke på det men hvis det imod al sund fornuft er rigtigt vil jeg skamme mig resten af livet over at være Dansker.

  13. For poker det er en dum vittighed. Jeg fandt historien på Google men nu ser jeg at den stammer fra en avis der ikke bestiller andet end at lave vittigheder. Det skulle være fobudt at skrive den slags vås, en gammel fyr som mig kunne let gå hen og få et hjerteanfald.
    Skam jer noget så grusomt.

  14. sikken-en gang vås——————–ups

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*