iPhone 5 bliver den sidste i rækken fra Apple (foto: William Hook/Flickr)

iPhone 5 bliver den sidste i rækken fra Apple – Apple vil nu udvikle nye, banebrydende produkter

Omfanget af iPhone-ejere har nu taget så stort et omfang, at Apple ikke vil videreudvikle iPhone mere. Det er blevet for mainstream og folkeligt. Derfor vil den kommende iPhone blive den sidste i rækken.

Bedst som hele verden glæder sig over den snarlige udgivelse af iPhone 5, er der også malurt i bægeret. Det bliver den sidste opdatering af den meget populære telefon, som nærmest er blevet hvermandseje. Det er blevet for ordinært og derved lidt småkedeligt at eje en iphone.

Succes blev iPhones undergang

At alle efterhånden har mindst en iPhone kunne vel betragtes som en succes og en stor sejr til Apple. I givet fald har iPhone sejret sig ihjel.

Hos Apple har man nemlig et ønske og en vision om, at Apple-produkter skal være noget eksklusivt og ganske særligt – it- og telefonibranchens svar på Werthers Echte. Efter at iPhone er blevet så udbredt at selv elever i 2. klasse har en, har Apple besluttet at smække kassen med nye iPhones i.

Man vil dog lige have salget fra iphone 5 med, da man skal i gang med at udvikle nye revolutionerende og unikke produkter.

iWhat?

Ingen fra Apple har ønsket at kommentere, hvad vi skal forvente os af nye produkter. Tim Cook, Apples nye rorgænger, har dog afsløret, at det nok bliver en digital løsning til enten telefoni, musik, film eller computere – eller måske til det hele. Samtidig afslører han også, at de nye produktlinjer har kodenavn iWhat. Ud over det vil han ikke afsløre noget om, hvad verdens forbrugere kan forvente fra Apple.

Area 51 købt af Apple

Apple-udvikler igang med at skabe iYoga? (foto: BVDC/Photoxpress)

Apple-udvikler igang med at skabe iYoga?

Fra kilder, som sædvanligvis er meget velunderrettede om Apple og deres forretninger, erfarer Tidens Nyheder, at Apple i stilhed har købt Area 51 i Nevada.

Her skal Apples udviklere – under de højeste sikkerhedsforanstaltninger et privat firma nogen sinde har haft – tænke tanker og teste produkter, som endnu en gang kan rykke grænserne for, hvad man kan med teknologi.

Den verdensberømte luftbase og ufo-center i USA blev sat til salg på grund af de store besparelser, som det amerikanske forsvar. Det har ikke været muligt at få dette bekræftet fra hverken Apple eller det amerikanske forsvarsministerium. Adskillige store trucks med Apple-logoer er dog set køre i retning mod Nevada.

Subscribe to our mailing list

* indicates required E-mail * Navn
Tags:

This article has 1 kommentar

  1. Hvad fuck er det for nogle artikler i skriver.. Er i syge i hovedet?

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*