Hospitaler giver rygere bøder eller tvangsudskrivning (Foto: Photoxpress/Sandra Henderson)

Danske hospitaler til patienter og pårørende: Ryger du på vores område får du en bøde eller bliver sendt hjem

 

Hvis du fremover er patient på et hospital og ryger på hospitalets område, får du i første omgang en bøde på kr. 1.000. Bliver du taget i at ryge igen, risikerer du at blive tvangsudskrevet. Det er konsekvensen af hospitalernes nul-tolerance over for de mange patienter, som ignorerer rygeforbuddet.

Rygeforbuddet på hospitalerne blev indført sidste år. Alligevel står der oftest en kødrand af patienter lige uden for hospitalernes indgang og ryger.. Det er hospitalerne blevet så trætte af, at de nu skruer bissen på. Der indføres nul-tolerance Cecil Dunhill-Jensen, som er kommunikationsansvarlig på Køge Sygehus, medgiver at det er en kraftig skærpelse af indsatsen over for rygerne. “De har åbenbart ikke fattet, hvad skiltene betyder, så må vi jo gøre det endnu tydeligere for dem, at vi ikke vil acceptere rygning på vores arealer. Det gælder også de elektroniske cigaratter”.

Samarbejde med EuroSmoke

Initiativet med at skærpe rygeforbuddet blev gennemført under den nylige formandskrise i Venstre. Alle regioner har valgt at gå med i ordningen, som til dagligt vil blive håndhævet af EuroParks søsterselskab: EuroSmoke. Ved alle hospitaler og sygehuse vil der være løbende kontrol af hospitalets områder.

Tidligere var det kun personale ved hospitaler, som kunne bortvises og fyres, hvis de blev grebet i at ryge på hospitalernes område. Dette gælder nu også patienter og pårørende. Første gang en patient eller pårørende gribes i at ryge, koster det kr. 1000. Anden gang koster det kr. 2.500. Tredje gang bliver patienten tvangsudskrevet og blacklistet fra alle offentlige hospitaler og sygehuse i Danmark de næste 3 måneder. Er det en pårørende, som pågribes, er bødetaksterne det halve af patienternes bøde. Tredje gang vil den pårørende blive bortvist og blacklistet fra hospitalet i 6 måneder i alle henseender.

Inspiration fra England

Det var en Region Sjællands udvalgstur til England, som gav inspirationen til at give patienter og pårørende bøder og blacklisting. I England har der siden 2009 været totalt rygeforbud på hospitalerne. Også i England valgte patienter og pårørende at ignorere forbuddet. Efter en 1-årig forsøgsperiode blev ordningen gjort permanent i England. Det har betydet, at det i dag er muligt at komme ind på engelske hospitaler uden at skulle gennem en mur af tobaksrøg.

DSB overvejer

Inden længe vil det også snart være forbudt at ryge på perroner og øvrige åbne steder, som tilhører DSB. Hos DSB forventer man, at mange vil ignorere forbuddet. Derfor vil DSB se, hvordan det går med ordningen på de danske sygehuse – inden en beslutning bliver truffet.

EuroSmoke forventer at skulle ansætte 500 personer på landsplan til at tjekke, at rygeforbuddet på de danske hospitaler bliver overholdt. Ved alle hospitalsindgange er der i denne tid ved at blive installeret overvågningskameraer. Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen har udtalt sig positivt om initivativet, da det skaffer både lovlydighed, flere i arbejde og penge til samfundet.

Blandt rygerne er der en blanding af forståelse og dyb frustration over det nye initiativ. Ingen af de patienter og pårørende, som Tidens Nyheder har talt med, har ønsket at blive citeret. Patientforeningen Danske Patienters talskvinde, Rikke Rask, udtaler:”Det var da også på tide, at der blev gjort noget ved overtrædelsen af rygeforbuddet.”

Subscribe to our mailing list

* indicates required E-mail * Navn
Tags:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*