DF vil brandbeskatte ris og pasta for at redde dansk kartoffel og danskere (Foto: Pixapay/KirstenTheBorg

DF: Det skal være dyrt og besværligt at spise ris. Så danskerne spiser flere kartofler igen

 

Dansk Folkeparti vil efter valget have indført brandbeskatning af ris og pasta. Baggrunden for dette krav er, at den danske kartoffel er trængt på de danske middagsborde. Danskerne spiser langt mere ris og pasta end tidligere, hvilket går ud over den danske sundhed og det traditionelle, danske køkken.

DF baserer deres seneste krav om brandbeskatning på en undersøgelse, der viser kartoflens stadig mindre rolle på de danske middagsborde. Det er især ris og pasta, der har overtaget kartoffelens plads i danskernes kost. Det skal der laves om på.

Esben M. Becil, folketingskandidat for DF i København, vil have fremmedelementerne ud af dansk kost: “Det er jo der, at det starter! Den snigende de-danskificering af vores samfund og vores mad! Det må vi have sat en stoppper for!”

Skal være svært og dyrt at spise pasta og ris

Udover at ris og pasta skal pålægges nogle markante punktafgifter, så prisen på et kilo pasta eller ris bliver fordoblet, skal det også gøres sværere at bruge pasta og ris. Derfor skal emballagen til ris og pasta gøres meget besværlig at åbne.

Nemheden ved at bruge ris og pasta er nemlig det, som mange angiver som den primære grund til, at de bruger ris og pasta i stedet for kartoflerne. Derfor skal poserne – eller hvilken emballeringsform der nu vælges – være meget besværlige at åbne.

Minimumskravet skal være 5 minutter for at åbne en pakke. Yderligere må der kun være 100 gram i en pakke ris og pasta, så det kommer til at tage en halv time at åbne emballagen, hvis man skal have ris eller pasta til familien Danmarks aftensmad.

Det er kun begyndelsen

Efter det fejlslagne forslag om at lægge skat på engelske/udenlandske ord i reklamer, har DF kastet sig over fødevarer istedet. Til Tidens Nyheder oplyser Esben M. Becil, at ris og pasta kun er begyndelsen på korstoget mod ulødig og udansk mad. Pizza, burgers og lignende måltider, der ikke minder om hverken karbonader eller stegt flæsk, kan meget vel komme på listen over retter, der skal afskaffes på danskernes menu.

På spørgsmålet om hvorvidt dette er clearet med partitoppen, bekræfter Esben M. Becil dette. “Det er en del af vores værdikamp og kamp for sundere danskere”. Esben M. Becil slutter af med at fortælle, at han gerne vil være fødevareminister i en kommende regering under Kristian Thulesen-Dahl.

Karsten Abild, Venstre-politiker og formand for Dansk Kartoffelråd, hilser initiativet fra Esben M. Becil velkommen. Han vil gøre sit til, at forslaget bliver gennemført, dog med Lars Lykke Rasmussen som statsminister.

Subscribe to our mailing list

* indicates required E-mail * Navn

This article has 1 kommentar

  1. Det er da vel forhåbentlig en joke! Måske skulle denne Esben undersøge kartoflernes historie lidt inden han kalder dem for erke danske. Så længe har kartoflen trods alt ikke været i det danske køkken…sådan en kartofeldansker

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*