Boners åbner restauranter i Danmark (modelfoto: MAXFX/Photoxpress)

Boners åbner restauranter i Danmark. København får den største Boners uden for USA

Det er ikke kun Hooters, som kommer til Danmark. Boners har også meldt sin ankomst. Boners forventer at starte med 3 familierestauranter, hvor man kan få godt, velhængt kød og anden god mad til fornuftige priser.

Ian McStiff, som er CEO for Boners i USA, kunne i går på et pressemøde meddele, at Boners forventer at trænge ind på det danske marked i løbet af 2013. Der vil i første omgang blive restauranter i København, Århus og Ålborg.

Boners er et sobert sted

Da Tidens Nyheder spørger lidt mere ind til konceptet og hvem målgruppen er, fortæller McStiff, at Boners er et anstændigt sted for hele familien. Også i USA måtte Boners i starten kæmpe med folks fordomme om stedet. Hos Boners hylder vi det naturlige, livsglæden og lysten til at skabe nye familier.

Krav til personalet

På linje med andre koncept-kæder, har Boners også en række hårde krav til deres ansatte. De skal være naturlige, servicemindede og imødekommende. Endvidere stilles der krav til evnen til at fylde de tætsiddende shorts ud. Hvad disse krav konkret er, ønsker Ian McStiff ikke at afsløre.

Kan forvente stort rykind og demonstrationer

Hvis åbningen af Boners restauranterne i Danmark forløber som i de øvrige lande, vil det ske under stor mediebevågenhed. Ikke kun fordi det er et et helt nyt koncept i Danmark, som flytter de hidtidige grænser for restauranter i Danmark. Det skyldes i lige så høj grad, at Boners forventer at blive genstand for en del demonstrationer fra personer, som finder konceptet underlødigt, sexistisk, nedværdigende for de ansatte eller lignende.

Kæmpeboner på Strøget

Ifølge Ian McStiff er Boner i gang med forhandlinger omkring at overtage lokaler på Strøget i nærheden af Storkespringvandet. Det drejer sig om en stor, anerkendt butik, som sælger boligindretning og lignende. Hvis det lykkes, vil det blive den største Boners uden for USA.

Både Boners og Hooters er en del af den udvikling, som en stadig flere kunder efterspørger. Der skal være oplevelser forbundet med at gå ud og spise. Et restaurantbesøg skal være mere og andet end blot at bestille 3 x nr. 67 og noget at drikke. I USA er det endnu mere udtalt end i Danmark. Men vi kan nok forvente, at der kommer flere restauranter af den type.

Læs også: Få serveret hund på 46 måder i København

Subscribe to our mailing list

* indicates required E-mail * Navn

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*