fodboldslandshold-anja-andersen (foto:bluemix/pixabay)

Anja Andersen skal skabe bedre forhold og resultater for det danske fodboldlandshold

 

Anja Andersen skal være nye landstræner for det danske fodboldlandshold. DBU begrunder dette utraditionelle valg med, at der er brug for nytænkning. Dermed har DBU sparket de mandlige kandidater til hjørne.

Da Tidens Nyheder fanger Anja Andersen i lufthavnen, på vej hjem fra en konsulentopgave, får vi lejlighed til at spørge, hvorfor hun har valgt at sige ja tak til rollen som Danmarks kommende træner af ligalandsholdet.

Gør det umulige muligt!

Til det svarer Anja: “Nu skal det være slut med fedspilleri! Jeg vil lære drengene, at der skal nogle mål i kassen! I den forbindelse vil jeg tage elementer fra håndboldens verden, så vi scorer i hvert fald 20 mål i hver kamp. De øvrige hold hænger fast i de gamle fodbolddogmer, hvor det er super at score 5 mål i en kamp! Ved at følge min strategi får vi 3 point i alle vores kampe og blive både europamestre og verdensmestre”.

Præcist hvilke elementer, der skal indføres, ønsker Anja Andersen ikke at udtale sig om. Men målet er at skaffe sejre, masser af underholdende fodbold og solgte billetter.

DBU: Vi glæder os

Hos DBU bekræfter Jakob Hoier det utraditionelle valg: “Vi glæder os meget til at Anja Andersen tiltræder som træner. Efter at have lyttet til hendes tanker og visioner om fodboldlandsholdet, var det oplagt, at hun skulle have opgaven som træner for landsholdet. Vi har tegnet en 4-årig kontrakt med Anja. I denne periode har hun frie hænder til at styre træningen – uden diskussion.”

Mikkel Hansen udtaget til fodboldlandsholdet

Et af Anja Andersens krav, for at acceptere rollen som landsholdstræner var, at hun kunne få Mikkel Hansen med på holdet. Baggrunden er, at han er en af de mest scorende håndboldspillere, som Danmark råder over. Håndboldlandsholdet har andre profiler, som også kan score. Derfor skal Mikkel Hansen nu overføres fra håndbold til fodbold.

Det har ikke været muligt at få en kommentar til dette fra Mikkel Hansen. Heller ikke Nicklas Bendtner ønsker at udtale sig om at Mikkel Hansen skal være den nye bomber for det danske fodboldlandshold.

Andorra hyrer basketballtræner

Tilsyneladende er ideen med at hente inspiration fra andre sportsgrene også nået til Andorra, der aldrig har deltaget i en slutrunde. I Andorra har man valgt at satse på den internationalt kendte basketballtræner S. Petey Gonzalez. I Basketball scores langt flere mål end i håndbold.

 

Subscribe to our mailing list

* indicates required E-mail * Navn

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*