Jobinson bliver ingen badeferie for de 24 ledige deltagere (foto: Rogatnev/Photoxpress)

Jobinson på TV3 bliver ingen badeferie for de 24 ledige deltagere som kan vinde drømmejob og en halv million kroner

24 ledige skal slås om en kontrakt på kr. 500.000. Dramaet foregår på en ø ud for Floridas kyst, hvor de 24 ledige skal slås mod hinanden for at opnå den attraktive kontrakt. Fra TV3 forlyder det, at showet ikke er for tøsedrenge eller tøsetøser.

I Jobinson skal deltagerne både arbejde med og mod hinanden. Der er ingen hellige køer og alliancer brydes konstant for at opnå individuelle fordele over de øvrige deltagere.

En jobcoach til dig eller mad til holdet

TV3 har ikke været meget for at løfte sløret for, hvilke udfordringer deltagerne kommer ud for. Der nævnes dog, at der også er skelet til “Fristet”, som også kan ses på TV3. Deltagerne er ikke på badeferie. Hverken fysisk eller psykisk. Derfor bliver der gået tæt på grænsen. Den enkelte er der for at forbedre sine muligheder for at få ønskejobbet. Og den slags skal man kæmpe for.

Godt initiativ for ledige

I regeringen hilser man TV3s initiativ velkommen. Den netop tiltrådte formand for SF, Annette Vilhelmsen siger: “Det er dejligt at se, at også de kommercielle tv-kanaler er deres sociale ansvar bevidst. At de giver ledige mulighed for at udvikle sig og få drømmejobbet.  Det er en hjælpende hånd til Akutpakken. At det så også giver godt tv, er jo bare et plus.”

Andre lignende programmer på vej

TV3 er ikke de eneste, som gerne vil hjælpe ledige og andre udsatte grupper på vej. På DR er man i gang med et lignende program: “Jobmatch”, som DR selv kalder et “utraditionelt program om jobsøgning. På TV2 vil B. S. Christiansen hive en gruppe handicappede rundt i Afrika.

Seerne: Vi glæder os

Tidens Nyheder har spurgt en række danskere om deres holdning til de nye programmer, hvor en række personer udsættes for ekstraordinære udfordringer. Den almene holdning er at det bliver sjovt at se, hvordan deltagerne gang på gang overvinder deres egne fysiske og psykiske grænser. Det er godt tv i følge de personer, som vi talte med.

Subscribe to our mailing list

* indicates required E-mail * Navn
Tags:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*